Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Forlaget Arbejderen
CVR-nr.: 59 174 754
Adresse: Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

Mail: butik@arbejderen.dk

Telefon: 5077 7912 (kl. 13-14)

Betaling

Vi modtager betaling med kort, der er oprettet i Danmark. Du kan også betale med MobilePay. Beløb afregnes - med mindre andet er nævnt - i danske kroner (DKK).

Vi opkræver ikke kortgebyr hos dig.

Salgsbeløbet inkl. fragt hæves først på dit kort, når varen afsendes. 

Fragt

Vi leverer alle vores forsendelser med GLS og opkræver standard fragtgebyr. Fragten lægges oven i varens pris og opkræves sammen med varen. Begge dele hæves samlet fra dit kort.

Der leveres som hovedregel kun pakker til adresser i Danmark, dog kan personer i udlandet, der ønsker at handle hos os, kontakte os på mail butik@arbejderen.dk. Hvis det er muligt for os at ekspedere en pakke til udlandet som en manuel ordre, gør vi det gerne. Den omkostning, der er forbundet med ekstraordinære handler skal dog betales af dig, inden varen afsendes. OBS: For særligt indgåede aftaler om forsendelse til udlandet, gælder den normale fortrydelsesret ikke. Du har selvfølgelig den normale garanti på de varer, du køber hos os - dog refunderer vi kun porto inden for Danmarks grænser.

Alle varer ekspederes som hovedregel indenfor 48 timer efter at ordren er modtaget, dog ikke søn- og helligdage. Du får besked, når varen er afsendt. Vi forventer, at PostNord kan levere inden for Danmark (excl. Grønland og Færøerne) i løbet af 1-2 hverdage fra afsendelse.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til butik@arbejderen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du kun fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
 
Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet, du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den standardlevering, som vi tilbyder).

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Varen sendes til:

Forlaget Arbejderen 

Frederiksborgvej 11, 1. sal

2400 København NV

Att.: Webshop

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til vores adresse. Du kan også fortryde købet ved at give os besked på mail butik@arbejderen.dk og aflevere den personligt på ovenstående adresse. Personlig tilbagelevering kan imidlertid kun ske mod forudgående aftale. 

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Eventuelle spørgsmål vedrørende reklamation kan sendes til  butik@arbejderen.dk

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Det er også muligt at aflevere, en vare der er reklameret over, personligt på vores adresse. En personlig tilbagelevering kan imidlertid kun ske mod forudgående aftale - skrivtil os på: butik@arbejderen.dk

Varen sendes til:

Forlaget Arbejderen 

Frederiksborgvej 11, 1. sal

2400 København NV

Att.: Webshop

 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.  
 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Dit navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Vi registrerer og videregiver kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne gemmes hos Forlaget Arbejderen og opbevares højst i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi sælger ikke dine oplysninger videre til andre, men behandler dem med al den fortrolighed, vi kan. Vi samarbejder kun med databehandlere i Danmark, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. De dataansvarlige på webshoppen butik.arbejderen.dk er Hanne Svensson og Thomas Riemenschneider.


Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: hs@arbejderen.dk

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Hanne Svensson på mail hs@arbejderen.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

[Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr]


Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 16. 10. 2022

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Hent fortrydelsesformular